Om DRAM Big Band

DRAM Big Band er et fuldt besat big band med høj musikalitet og høj energi. Big bandet spiller et varieret repertoire – ofte med nyere arrangementer – og der er derfor lidt for enhver smag, når DRAM Big Band går på scenen. Flere af musikerne i DRAM enten spiller eller har spillet professionelt. De stærke kræfter i orkesteret sikrer en herligt swingende rytmegruppe og skønne soli fra alle blæsersektioner.

Historien

DRAM Big Band blev dannet i 1970 med initiativ fra DRs medarbejdere og den tidligere leder af DR Big Bandet, Erik Moseholm. Det blev et internt big band, men når der ikke var et tilstrækkeligt antal DR-medarbejdere, der viste interesse for sagen, måtte man supplere med eksterne musikere.

Arne Lamberth og Per Espersen var orkestrets første ledere, senere har så forskellige folk som Thad Jones og Svend Skipper stået foran orkesteret. I dag er det professor eremitus fra det Kongelige Danske Musikakademi Mogens Andresen, der leder orkestret.

Prøverne foregår i studierne i Koncerthusets kælder, hvor orkesteret har tilgang til et mangfoldigt og unikt nodearkiv, og hvor det emmer af musik og kreativet.

En tanke om “Om DRAM Big Band”

  1. Besøgte Nivå Teatret lørdag aften. Fantastisk show, almindelige ord synes FOR almindelige, hvis jeg skal bekrive den oplevelse jeg oplevede. I mine unge år sejlede jeg meget på Brasilien , og den glæde ved musikken jeg oplevede dér og i Carribean, har jeg ikke oplevet siden, men DRAM har samme drengede begejstring, og evnerne til at viderebringe og smitte med deres begejstring. Tak.
    ex gnist A. Jørgensen, Lyngby-

Skriv et svar til Agnes Jørgensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *